Forløb

Forløb med fokus på faglig læsning

Aktiviteterne indeholder 4 korte læreroplæg og 4 tilhørende elevøvelser. Hver session (oplæg og øvelse) har en varighed af ca. 30 min. og kan anvendes i sammenhæng eller uafhængigt af hinanden.

I alle de naturvidenskabelige fag, som eleverne møder, når de har afsluttet NV, vil de skulle læse faglige tekster. Forløbet har til formål at forberede eleverne til at kunne læse tekster aktivt og være bevidste om deres læseformål. Sessionerne bør indgå i og fagligt knytte sig til et almindeligt undervisningsforløb og til de tekster, som normalt anvendes i forløbet. 

Forløbet her er tænkt som en introduktion til faglig læsning, og der kræves derfor ingen særlige forudsætninger hos eleverne. Forløbet er bygget op omkring korte lærer-oplæg, hvor eleverne opfordres til undervejs at dele deres erfaringer med faglig læsning i naturvidenskab, og til hvert af de foreslåede læreroplæg knytter sig en elev-øvelse.

Film om faglig læsning

Det anbefales, at læreren inden gennemførelsen af forløbet ser de to film om faglig læsning i NV:

     

Gennemførelse

Session 1: introduktion til læsning af naturvidenskabelige tekster

Til denne session skal eleverne arbejde med en tekst, som indeholder forskellige elementer (tekst, figur, tabel, formler…). Teksten skal være på omkring 2 sider og handle om det emne, der i forvejen arbejdes med i undervisningen. Teksten må gerne være lidt udfordrende for eleverne.

  

Lærerintroduktion:

Læreren forklarer eleverne:

  • At naturvidenskabelige tekster ofte kan være svære at læse, fordi der mange nye ord og stor informationstæthed, og fordi teksterne består af mange forskellige elementer. Det er derfor normalt, at man som elev kan opleve, at det er frustrerende i starten.
  • At lineær læsning er, når man læser en tekst fra første bogstav til sidste punktum, som f.eks. hvis man læser en roman. Dette er ikke hensigtsmæssigt i naturvidenskab, hvor man derimod skal læse ikke-lineært.
  • For at vide, hvad man skal lede efter i teksten så man kan have fokus på det, der er vigtigt, skal man være bevidst om sit læsefokus. Et læsefokus kan f.eks. være, at man skal kunne forstå en bestemt proces, skal kunne forklare en bestemt figur eller skal kunne anvende et centralt fagbegreb. Læsefokus kan enten være noget, ens lærer fortæller en, eller et, man selv vælger. 
  • At man ikke skal stoppe op hver gang, der er et ord, man ikke lige forstår, men i stedet læse videre med sit læsefokus i baghovedet.

Læreren kan vælge at vise eleverne en faglig tekst på tavlen og forklare, hvordan vedkommende selv ville gribe læsningen af teksten an.

  

Elevernes arbejde med teksten:

Eleverne får efter oplægget den udvalgte og ukendte tekst udleveret, og læreren definerer et læsefokus. Eleverne får først 2 min. til at skimme teksten og finde frem til det/de steder i teksten, de tror vil være vigtige at læse/forstå i forhold til deres læsefokus. Efter denne første korte skimme-øvelse kan man evt. kort snakke om på klassen, hvilke afsnit/elementer i teksten de har valgt at ville fokusere på og hvorfor.

Eleverne får herefter et passende stykke tid (ikke for langt) til at læse teksten med det givne læsefokus for øje. Det er vigtigt, at læreren styrer tiden og tydeligt markerer start og slut på de enkelte faser (skimme og læse).

Efter endt læsning samles op på klassen; det kan gøres enten på tavlen eller ved at lade eleverne snakke sammen to og to om, hvad de har fundet ud af ved at læse teksten.

Afslutningsvis kan læreren spørge til, hvordan eleverne oplevede at læse på denne måde og f.eks. bede eleverne fortælle, hvad det betød at have et læsefokus i forhold til deres arbejde med teksten. Læreren runder af med at præcisere, at det er vigtigt altid at kende sit læsefokus og at læse på en måde, der passer til det fokus.

 

   

Session 2: Introduktion til forståelse af ord og sammenhænge i naturvidenskabelige tekster.

I denne session arbejdes med ordforståelse og forståelse af sammenhænge i en tekst ved at eleverne laver et begrebskort.

Eleverne skal igen arbejde med en tekst, som normalt indgår i NV-undervisningen. En god tekst til denne session vil indeholde nye fagbegreber og introducere sammenhænge mellem fagbegreberne.

Begrebskortet kan indgå i elevens NV-portfolio.

  

Lærerforberedelse 

Der udvælges en tekst på ca. 2-3 sider, og fra denne tekst udvælges 5-10 fagbegreber, som begrebskortet skal konstrueres ud fra. Fagbegreberne skrives i et dokument (tekststørrelse og placering på papiret vælges, så det er let at klippe fagbegreberne ud). Eleverne klipper selv fagbegreberne ud. Til øvelsen skal hver gruppe af elever bruge en saks, et blankt A3-ark og genklæbende masse (“elefantsnot”).

 

Lærerintroduktion

Eleverne introduceres til, hvad et begrebskort er. Læreren viser et eksempel på et begrebskort og forklarer, at der både indgår fagbegreber og pile med forklaringer af sammenhænge mellem fagbegreberne. Pilene har desuden en retning, så forklaringen skal passe med retningen af pilen.

 

Fremstilling af begrebskort

Eleverne arbejder parvis. De får udleveret teksten og ark med begreberne. Eleverne læser teksten i undervisningen og laver herefter begrebskortet. Begrebskortet fremstilles ved at klippe fagbegreber ud og placere dem et efter et på det tomme ark med genklæbende masse. Eleverne kan i denne fase flytte fagbegreberne rundt på A3-arket, indtil de er tilfredse og enige om deres placering. Der tegnes pile mellem fagordene og skrives forklaringer over pilene. Teksten over pilen skal forklare sammenhængen mellem de to fagbegreber. Når eleverne arbejder i par og i hånden, som det her er beskrevet, giver øvelsen gode faglige samtaler mellem eleverne. Begrebskortet kan også laves på f.eks. et WhiteBoard.

Eleverne kan supplere med flere selvvalgte fagord fra teksten eller emnet, hvis de er hurtigt færdige.

  

Evaluering af produkter

Her vil både elev-elev-feedback og lærer-elev-feedback være gode processer.

Man kan f.eks. bede eleverne forklare begrebskortet og stille opklarende spørgsmål undervejs - der kan eksempelvis være fokus på, om forklaringen passer med den vej, som pilen vender. Ved gennemgang af begrebskort skal præmissen være, at der ikke kun er én rigtig løsning på opgaven, men der er mulighed for at lave forskellige begrebskort. Som lærer skal man selvfølgelig sørge for, at eleverne bliver bevidste om og arbejder videre med forkert eller manglende forståelse, som afsløres i begrebskortet.

 

Progression i brug af begrebskort:

Der er mange muligheder for at arbejde med progression i forhold til begrebskort – eksempelvis:

  • Der konstrueres mere komplekse begrebskort ved at der indgår flere fagudtryk.
  • Eleverne udvælger selv de fagord i teksten, som begrebskortet konstrueres ud fra.
  • Eleverne anvender programmer til at konstruere begrebskort, f.eks. CmapTools.
Begrebskort
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Session 3: Aktiv læsning og tekstforståelse (Cornell noter)   

I denne session skal eleverne arbejde med at læse aktivt ud fra et læsefokus – mens de læser, skal eleverne tage noter til teksten. Eleverne arbejder i denne øvelse også med at forstå centrale sammenhænge i teksten ved at lave et tekstresume ud fra deres noter. Eleverne arbejder igen med en tekst, som naturligt passer ind i NV-forløbet. En passende tekst vil have et omfang på 2-4 sider. 

Sessionen består i, at eleverne får udleveret et ark til notat-tagning. Arket er inddelt i tre felter og øverst på arket skal eleverne angive emne, dato og læsefokus. I feltet ”noter” skriver eleverne noter til teksten, mens de læser, og i kolonnen til venstre skal eleverne efter endt læsning give deres noter overskrifter. Nederst på arket skal eleverne afslutningsvis skrive et resumé af teksten baseret på deres noter og overskrifter.

 

Tekstforståelse
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Lærerforberedelse

Læreren fremstiller et Cornell noteark til teksten. Notearket konstrueres ud fra en skabelon som ovenfor. Læreren kan vælge at indskrive læsefokus til teksten i notearket. Læsefokus kan variere alt efter, hvilken type tekst eleverne læser. 

   

Lærerintroduktion

Læreren forklarer, hvordan notearket skal udfyldes. Her kan man med fordel genopfriske for eleverne, at det er en god ide at læse teksten ikke-lineært – dvs. læse og forstå de elementer i teksten, som hører sammen, men ikke nødvendigvis står i forlængelse af hinanden.

 

Udarbejdelse af noter

Eleverne læser teksten, laver noter i forhold til deres læsefokus, giver deres noter overskrifter og skriver et resumé.

Efter at klassen har afprøvet teknikken, kan eleverne parvis eller i grupper læse hinandens noter og give feedback og feedforward.

 

  

Session 4: introduktion til general læsestrategi

I denne session skal eleverne igen arbejde med en tekst, som passer til det emne, som behandles i undervisningen. Teksten må denne gang gerne være på 5-6 sider og kunne f.eks. være en avisartikel, tidsskriftartikel eller lignende. Det, eleverne skal lære i denne session, er, hvordan de på egen hånd og uden at bruge for meget tid på det, kan overskue og få noget ud af at læse en længere tekst.

Strategien består af 4 faser:

  1. Skimme: Eleverne får 2-3 minutter til at skimme teksten; de skal danne sig et overblik over teksten og bruge overskrifter og figurer til at få et generelt indtryk af, hvad teksten handler om.
  2. Stille spørgsmål: Eleverne får 5-6 minutter til at formulere 4-5 spørgsmål, som de forventer, at de kan finde svar på i teksten. De spørgsmål, som eleverne stiller til teksten, fungerer i næste fase som deres læsefokus.
  3. Læse og svare: Eleverne får ca. 15 minutter til at læse teksten og svare på de spørgsmål, som de har stillet til teksten.
  4. Opsummere: Eleverne noterer 3-5 nye ting, de nu ved om emnet efter at have læst teksten. I denne fase kan eleverne også blive bedt om at stille nye spørgsmål, som de stadigvæk synes, de mangler svar på, og de spørgsmål kan så evt. danne baggrund for videre læsning eller arbejde med emnet i klassen.

  

Læreren gennemgår inden øvelsen de 4 faser og forklarer eleverne, at dette er en introduktion til en generel læsestrategi, som de i princippet kan bruge i alle fag, og som kan hjælpe dem med at overskue læsning af længere tekster.

Efter introduktionen får eleverne teksten udleveret. Første gang, eleverne skal afprøve teknikken, er det vigtigt, at læreren styrer tiden og sørger for, at den bliver overholdt. Det er en vigtig pointe, at eleverne lærer at skimme en tekst og forstår, at det ikke er noget man skal bruge særligt lang tid på. 

Efter at eleverne har afprøvet teknikken i klassen, kan man evt. bede dem om at bruge teknikken på en tekst, de skal læse derhjemme og efterfølgende snakke med dem om, hvilke spørgsmål de stillede, og hvad de fik ud af at læse teksten på denne måde.

Billedet herunder viser en PowerPoint-slide, der er brugt til introduktion af strategien i forbindelse med et forløb, hvor emnet var “Opvarmning”

Læsestrategi
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

De læsestrategier, man har valgt at præsentere eleverne for i NV, kan elevernes lærere i de naturvidenskabelige fag med fordel også bruge i de videre forløb.   

Hvis du som lærer har lyst til at vide mere om faglig læsning og skrivning, kan vi blandt andet anbefale følgende udgivelser, som vi selv er blevet inspireret af i vort arbejde med den sproglige dimension i vore fag: 

  • Skrive for at lære - faglig skrivning i de videregående uddannelser af Olga Dythe, Frøydis Hertzberg og Torlaug Løkengard Hoel, forlaget Klim (2001)
  • Laursen, Helle Pia (2004): Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen – fokus på det flersprogede klasserum. Københavns Kommune, CVU København og Nordsjælland.
  • LISELL-projektet Lesson Staters - Using the Academic Language og Science.
  • At læse det periodiske system: Af Line Møller Dauggard, Sabah Charif, Pia Ottesen -  Udgivet af Nationalt Videnscenter for læsning.

  

Kreditering

Karin K. Rasmussen og Signe S. Irminger

 

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.