Artikel

SRP i oldtidskundskab

Om SRP i oldtidskundskab i kombination med andet fag på A-niveau.

Elever har siden gymnasiereformen, der blev implementeret i år 2017, haft mulighed for at skrive deres studieretningsprojekt på C-niveau i et flerfagligt projekt med et studieretningsfag på mindst A-niveau. Det betyder, at eleverne kan udarbejde deres SPR i oldtidskundskab i kombination med et andet studieretningsfag på A-niveau.

Dette giver lejlighed til, at eleverne kan fordybe sig i faget på en ny måde, og der kan arbejdes med nogle spændende projekter, der rummer stor bredde og vidner om fagets mange muligheder for tværfagligt samarbejde. Det gælder både når projektet tager sit udgangspunkt i det oldfaglige kernestof og ved at uddybe en moderne problemstilling ved hjælp af kernestoffet.

Formålet med dette korte projekt om SRP i oldtidskundskab er at udbrede idéer og erfaringer med at bruge faget i SRP. Ved at udbrede kendskabet til en række opgaveformuleringer med oldtidskundskab kan eksaminatorer og censorer i faget, i SRP-sammenhæng, få et bredere indblik i hvordan opgaveformuleringer kan se ud rundt omkring på skolerne.

 

Artiklens indhold

  • Her er kort skitseret nogle centrale elementer fra læreplanen og vejledningen fra SRP, som især fokuserer på opgaveformuleringen og den måde fagene indgår. Da oldtidskundskab, som nævnt, er et fag på C-niveau og altid indgår i en fagkombination med et fag på A-niveau, er det værd at understrege og huske på at fagene ikke nødvendigvis skal vægtes lige højt.
     
  • Efter korte uddrag fra læreplanen og vejledning følger nogle overvejelser om de faglige mål i oldtidskundskab g fagets metoder. 
     
  • Nederst på siden findes eksempler på 9 paradigmatiske opgaveformuleringer med forskellige fagkombinationer. Opgaveformuleringerne består af: fire eksempler med engelsk, to eksempler med samfundsfag, to eksempler med matematik og et eksempel med biologi.

    Engelsk og oldtidskundskab har vist sig at være den hyppigst forekommende kombination, efterfulgt af matematik og samfundsfag. Dog kan ethvert andet studieretningsfag på A-niveau naturligvis indgå i kombinationen. Nogle kombinationer er udeladt her, fordi de er sjældent forekommende eller er profilfag på kun én enkelt eller få skoler. 

Dette dokument ledsages desuden af det samlede materiale, der er fremsendt fra lærere rundt omkring i landet i forbindelse med projektet. Formålet med det er at man kan søge yderligere inspiration til materialer, problemstillinger og vinkler på emner. Der findes foruden de fire fag, der er med her, også eksempler med musik, billedkunst, geovidenskab og fransk.

 

Opgaveformuleringen

Eksemplerne på opgaveformuleringer viser forskellige former og måder at opbygge dem på. Jeg har valgt at lave et overordnet spørgsmål til opgaveformuleringerne selvom der ikke oprindeligt var et og selvom det ikke er et krav. Det anbefales dog i vejledningen, 4.2.2.:

”Der er ikke krav til en bestemt opbygning af en opgaveformulering. Det er dog vigtigt, at opgaveformuleringen tager udgangspunkt i elevens problemformulering, samt at den tydeligt afgrænser studieretningsprojektet og dets omfang (se nærmere i afsnit 4.2.3) og konkret viser eleven, hvad forventningen til arbejdet er. Det er således ikke tilstrækkeligt at angive en overskrift. Der kan med fordel opstilles et samlende spørgsmål i opgaveformuleringen, således at fagenes eller fagområdernes bidrag til arbejdet ses i lyset af dette spørgsmål. Det kan gøre det tydeligt, om opgaveformuleringen hænger fagligt sammen. Ofte vil opgaveformuleringen kunne opdeles i flere underspørgsmål/områder med angivelse af forskellige taksonomiske niveauer. Her skal man være opmærksom på, at der kan benyttes forskellige taksonomier ved opstilling af opgaveformuleringen. Modsat er det heller ikke nogen fordel, at opgaveformuleringen bliver så detaljeret, at den enkelte elev fratages muligheden for at demonstrere evne til selvstændigt at disponere stoffet. Det er således god praksis, at eleven har tilstrækkelig mulighed for selvstændigt at præcisere sin fortolkning af opgaveformuleringen.”

Det overordnede spørgsmål kan altså pege på, hvordan fagene bidrager til arbejdet og hvordan der skal arbejdes med det flerfaglige.

I opgaveformuleringerne er der også brugt versioner af Blooms taksonomi (redegørelse, analyse/undersøgelse, diskussion/vurdering). Når det er matematik og naturvidenskabelige fag, der indgår, kommer SOLO-taksonomien også i spil. Dette er imidlertid sjældent tilfældet i rent humanistiske fag, og jeg har ikke set eksempler på det. Der er også enkelte eksempler på, at der ikke er et redegørende niveau, hvilket i humanistiske fag kan være en fordel (se nedenfor om metode og faglige mål i oldtidskundskab).

 

Fagkombinationer og metode

Overvejelser med udgangspunkt i læreplanen.

 

Problemstilling/problemformulering

Læreplanen i SRP 4.2.1. siger at: ”projektets problemstilling behøver ikke at have lige stor vægt i forhold til de to indgående fag.”

Det kan eksempelvis afspejles i opgaveformuleringen, ved at der ikke nødvendigvis er en antik kontekstualisering i opgaveformuleringen.
Man behøver ikke at redegøre for Platons samtid, for at kunne bruge hans begreber til at undersøge en moderne problemstilling. På samme måde behøver man ikke at redegøre for kvinders rolle i Athen (eller i antikken) i klassisk tid, for at kunne bruge tematikker om køn og kønsroller i Medea i en moderne debat.

 

Brug af materiale fra undervisningen

Ifølge læreplanen til SRP er det helt legitimt at bruge materiale fra undervisningen, så længe der i hele SRP'en indgår en form for fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag. Som vejleder skal man i den sammenhæng ligeledes sikre sig, at eleven får mulighed for at vise selvstændighed i omgang med det faglige stof og metoder, så eleven ikke blot forventes at reproducere pointer fra undervisningen.

 

Analyse og fortolkning

Her præsenteres nogle af de faglige mål i forbindelse med analyse og fortolkning:

  • Da analyse og fortolkning af tekster i oldtidskundskab som fagligt mål følges af sætningen, "i deres antikke kontekst", kan man komme i tvivl om, hvorvidt dette faglige mål bliver opfyldt. Men genre og form er eksempelvis en del af den antikke kontekst i en analyse. 
     
  • Et af de andre faglige mål, "identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster", kan også gælde for kontekstualiseringen i SRP-sammenhæng. Dette kan gøres ved, at der perspektiveres ud i faget - netop for at foretage en identifikation, osv., af begreber og tanker.
     
  • I vejledningen til SRP 4.2.1. står der yderligere om vægtningen af fagene der indgår: ”det angives specifikt i læreplanen, at de indgående fag kan have forskellig vægtning, hvilket f.eks. kan have betydning for, hvor stor andel af de faglige mål fra de indgående fag, som opgaveformulering lægger op til at demonstrere opfyldelse af”. Altså vil eleven ikke skulle demonstrere opfyldelse af alle de faglige mål for det enkelte fag. Jeg ser det derfor som en fordel, at vi husker på, at give den flerfaglige problemstilling plads og ikke dyrker vores egne faglige kæpheste i en grad, hvor den overordnede problemstilling bliver uklar.

 

Metodiske overvejelser

De metodiske overvejelser eleven har i sin SRP, vil også være påvirket af det andet fag. Det første faglige mål fra læreplanen i oldtidskundskab, der rummer ”at analysere og fortolke i en antik kontekst” kan pege på, at man inddrager kultur- og samfundsforhold for den periode, hvor værket stammer fra.

Man kan også lægge vægt på de begreber og tanker som teksterne repræsenterer, så man arbejder med strukturer (se fx opgaven med Percy Jackson og Odysséen), begreber (f.eks. i filosofi-tekster) og temaer (f.eks. i drama/epos).

I de nedenstående eksempler på opgaveformuleringer, har jeg tilstræbt at give eksempler på begge dele.

Det faglige mål i læreplanen for SRP 2.1., ”udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder,” kan sagtens opfyldes i to humanistiske fag, ikke mindst fordi antik reception eller komparativ analyse ofte anvendes i forbindelse med den faglige problemstilling. I fagkombinationer med engelsk og andre sprogfag kan man give plads til det andet fag og dets faglige mål ved at lægge fokus på det begrebsmæssige, mens det antikke materiales tilhørsforhold historisk og politisk/samfundsmæssigt kan få lidt større fokus i samfundsfag, matematik og naturvidenskab. Det behøver ikke nødvendigvis at være sådan, men igen mener jeg, at det er en god idé at være åben over for, at der er flere metodiske muligheder for oldtidskundskab i SRP.

unpublished

Eksempler på opgaveformuleringer i: Engelsk A og oldtidskundskab C


Overordnet spørgsmål:

Hvordan bruges Ødipus-myten i Rita Doves The Darker Face of the Earth (1994)?

 

Anvisning:
  • Redegør kort for USA’s historie som slavenation.
     
  • Lav en komparativ analyse og fortolkning af Sofokles’ Kong Ødipus og Rita Doves The Darker Face of the Earth (1994) med fokus på personkarakteristik, miljø og temaer.
     
  • Diskuter hvilken rolle Ødipus-myten spiller for belysningen af bestemte temaer i The Darker Face of the Earth, herunder skæbnesyn.

 

Kommentarer til formuleringen:
  • Slaveri i USA er et centralt aspekt af amerikansk historie. Derfor rummer dette værk af Rita Dove mulighed for at eleven kan arbejde videre med et emne, der højst sandsynligt er behandlet i undervisningen, gennem et nyt materiale.
     
  • Opgaveformuleringen udgør et eksempel på en opgaveformulering, hvor vægtningen ikke er den samme på de to fag. Vægtningen ligger på det amerikanske samfund og historie, men alligevel er oldtidskundskab nødvendig, for at bidrage med analyse og fortolkning af Sofokles’ tragedie og dermed bidrage til at uddybe analysen af det engelskfaglige værk. Det oldfaglige kernestof er derfor stadig nødvendigt for at opgaveformuleringen kan besvares.
     
  • (Konsekvenser af slaveriet i det 20. årh. kan evt. også undersøges i Toni Morrisons roman Home (2012), en amerikansk Korea-veterans odyssé gennem et segregeret USA og mod et uafklaret forhold til begrebet ’hjem’.)

Overordnet spørgsmål:

Hvordan tematiseres kvindesyn og kønsroller i det moderne samfund i Rachel Cusks Medea (2015), og hvad kan Euripides’ tragedie om Medea bruges til i dag?

 

Anvisning:
  • Redegør kort for kompositionen og de centrale karakterer i Euripides’ Medea.
     
  • Analyser og fortolk Rachel Cusks drama Medea (2015) med fokus på karaktererne Medea og Jason samt dramaets miljø, og sammenlign med en analyse af centrale passager af Euripides’ drama.
     
  • Diskuter på baggrund af ovenstående Rachel Cusks brug af den antikke tragedie i en samtidig debat om kvindesyn og kønsroller.

 

Kommentarer til formuleringen:
  • Det redegørende niveau kan eventuelt erstattes af et ’beskriv’, som kendes fra SOLO-taksonomien. Dette kan gøres med henblik på at tydeliggøre, at det er de konkrete handlinger og begivenheder i dramaet, der skal udpeges.
     
  • Det meget åbne spørgsmål om hvad Euripides kan bruges til i dag i en debat om kvindesyn og kønsroller, skyldes at Rachel Cusk er en forfatter, der bidrager til netop dette emne i interviews og debatter. Som bilag kan der inddrages en paneldebat fra Almeida-teatrets opførelse af Cusks version af Medea i 2015. Paneldebatten kan findes her.

Overordnet spørgsmål:

Hvordan bruges antikken i Percy Jacksons univers?

 

Anvisning:
  • Undersøg og sammenlign helteskildringer i henholdsvis Rick Riordans Percy Jackson and the Sea of Monsters og Homers Odyssé, herunder de normer og værdier som kommer til udtryk. Undersøgelsen skal indeholde: 
     
    • En autoptisk nærlæsning af selvvalgte uddrag af Homers Odyssé.
       
    • En analyse og fortolkning af “Percy Jackson and the Sea of Monsters”.
       
    • En inddragelse af Joseph Cambells teori om den arketypiske helts rejse.  
       
  • Diskutér hvad, der karakteriserer Riordans brug af antikken. Inddrag relevante receptionsteoretiske begreber. 

 

Kommentar til formuleringen:
  • Percy Jackson er mange elevers første kendskab til græsk mytologi. Udfordringen kan derfor være at gå fra Percy Jackson-fan til at arbejde med bøgerne fagligt. Her er et bud på, hvordan Percy Jackson kan sammenlignes med Odysséen som det antikke kernestof.
     
  • Opgaveformulering skiller sig ud fra de to foregående, ved ikke at have et redegørende niveau. Man kan som vejleder muligvis være nervøs for om eleven kan magte den opgave, da det i sig selv kan gøre det lidt sværere for dem at komme i gang. Men med to humanistiske fag som engelsk og oldtidskundskab kan det være en god idé frem for at redegørelsen bliver for overfladisk. Der er flere eksempler med enten en redegørelse for epos-genren, heltebegreber hos Homer eller Young Adult-genren. ’Heltebegrebet’ kan, ligesom ’kønsroller i antikken’, risikere at blive fortegnet, så eleven også analyserer efter den ’skabelon’ for den antikke helt, og at vigtige, åbne passager derfor misforstås eller presses ind i den kategori der er redegjort for.
     
  • Til en elev, der har brug for mere hjælp, bør man nok også give nogle specifikke receptionsteoretiske begreber.  

Overordnet spørgsmål:

Hvordan bruges den klassiske tragedieform i en film om det senmoderne samfund?

 

Anvisning:
  • Redegør for tragedien som genre med inddragelse af én eller flere tragedieteorier.
     
  • Analyser og fortolk Euripides’ tragedie Ifigenia i Aulis (405 f.Kr.) og filmen The Killing of a Sacred Deer (Yorgos Lanthimos, 2017). Filmanalysen skal blandt andet fokusere på personkarakteristik, fortælleteknik og filmiske virkemidler. Dramaanalysen skal fokusere på blandt andet genretræk og centrale temaer.
     
  • Diskuter på baggrund af analyserne de karaktermæssige og samfundsmæssige årsager til fremstillingen af det ’tragiske’ i de to værker samt brugen af den klassiske tragedieform i filmens fremstilling af det senmoderne samfund.

 

Kommentarer til formuleringen:
  • Netop Lanthimos’ The Killing of a Sacred Deer virker eksemplarisk til engelskfaglig analyse, fordi den har direkte referencer til den antikke myte. Det vil være interessant hvis noget tilsvarende kan gøres med andre film, der ikke i samme grad rummer en reference til det antikke, hvis man eksempelvis vil bruge Aristoteles’ teori om tragedien. Andre film som The Matrix (Platon) optræder også blandt opgaveformuleringerne og er ligesom Match Point (Ødipus) et eksempel på perspektivtekster i oldtidskundskab, der har et tematisk sammenligningsgrundlag, fordi de ikke udgør versioner af et antikt materiale, men alligevel er fyldt med referencer.

unpublished

Eksempler på opgaveformuleringer i: Samfundsfag A og oldtidskundskab C


Overordnet spørgsmål:

Hvordan kan den aktuelle konflikt mellem USA og Kina sammenlignes med Den Peloponnesiske krig?

 

Anvisning:
  • Gør kort rede for den politiske situation i det antikke Grækenland i det 5. århundrede f.v.t. før og efter Perserkrigene, samt Graham T. Allisons teori om Thukydids fælde.
     
  • Analysér vedlagte bilag (bilag A) og selvvalgte uddrag af Thukydids skildring af den Peloponnesiske krig med særlig fokus på forholdet mellem Athen og Sparta.
     
  • Sammenlign forholdet mellem Sparta og Athen med det aktuelle forhold mellem USA og Kina.
     
  • Diskutér om USA og Kina kan undgå Thukydids fælde og vurdér herunder om inddragelsen af Den Peloponnesiske krig og forholdet mellem Sparta og Athen kaster et nyt lys over den aktuelle konflikt.
     

Bilag A: Thukydid. Den peloponnesiske Krig, 1. bog, afsnit 139-146. Oversat af Adam Schwartz. Aigis: nordisk tidsskrift for klassiske studier, Bind 18.1, 01.11.2018, s. 76-82. 

Bilag A findes her på Netprøver sammen med opgaveformuleringen.

 

Kommentarer til formuleringen:

Der er temmelig meget oldtidskundskab med i denne opgaveformulering. I samråd med en samfundsfagsvejleder kan eleven måske få nogle mere tydelige anvisninger ind i analyseniveauet mht. hvordan forholdet mellem USA og Kina skal undersøges. Man kan forestille sig en opgaveformulering, hvor analyse og sammenligning bliver samlet til et undersøgende niveau. Her vil forholdet mellem USA og Kina være emnet for undersøgelsen med en inddragelse af en analyse af forholdet mellem Athen og Sparta.


Overordnet spørgsmål:

Hvilke fordele og ulemper ved demokratiet afslørede Brexit?

 

Anvisning:
  • Redegør for Brexit og den demokratiske proces, der førte til Brexit samt for statistik over stemmefordelingen i befolkningen.
     
  • Undersøg Platons syn på fordelene og ulemperne ved demokratiet med udgangspunkt i en analyse af udvalgte tekster fra Platon. Du skal inddrage dele fra kapitel XVI - XXI i Platons tekst Sokrates’ forsvarstale (vedlagt som bilag 1). Inddrag desuden andre synspunkter fra den antikke forfatningsdebat i undersøgelsen.
     
  • Diskuter hvorvidt Brexit, set ud fra forskellige syn på demokrati, er en succes eller fiasko, og i hvilket omfang den antikke demokratidebat har relevans i den sammenhæng. Inddrag teorier om demokrati og mediernes rolle i demokratiet samt samfundsfaglig empiri.

Bilag 1: Platon. Sokrates’ forsvarstale. Kapitel XVI - XXI.

 

Kommentarer til formuleringen:
  • Metodisk kan denne formulering vise en forskel fra dem med engelsk, fordi der netop er tale om forfatningsdebatten i Athen. Derfor placeres diskussionen her i tid og sted. Materialet er også non-fiktion og analysen vil kunne være præget af en metodisk tilgang med fokus på afsender og modtager, og hvordan sprog og stil er tilpasset den situation.
     
  • Andre lignende opgaver bruger uddrag fra Staten 8. bog om demokrati og Kleons tale i Thukydids 3. bog. Populisme kan også være hentet fra mange andre steder i verden.

unpublished

Eksempler på opgaveformuleringer i: Matematik A og oldtidskundskab C


Overordnet spørgsmål:

Hvordan viser harmoni og proportionalitet sig i græsk skulpturkunst?

 

Anvisning:
  • Der ønskes en redegørelse for begrebet "det gyldne snit", der indeholder: 
    • En definition på det gyldne snit, Φ, og nogle at dette tals egenskaber. 
    • En forklaring på, hvordan Φ optræder i forbindelse med geometriske konstruktioner. 
       
  • Derudover ønskes en redegørelse for den gyldne spiral og Vitruvs tanker omkring proportionalitet baseret på Polyklets ”Kanon”.
     
  • Der ønskes skulpturanalyse af vedlagte skulpturer (Spydbæreren) med fokus på proportionalitet og symmetri.
     
  • Til sidst ønskes en diskussion om harmoni og proportionalitet i den græske skulpturkunst i den klassiske periode.

 

Kommentarer til formuleringen:
  • I opgaver med matematik fylder det redegørende niveau typisk mere end i formuleringer med sprogfag og samfundsfag. Der bruges også begreber fra SOLO-taksonomien (forklaring, definition) som er brugt sammen med Blooms taksonomi.
     
  • I stedet for skulpturanalyse bruges Euklid også sammen med Platons Menon i en diskussion om matematikkens rolle i Platons filosofi eller til at forstå det antikke talbegreb.

Overordnet spørgsmål:

Hvordan forholdt de antikke grækere sig til uendelighed?

 

Anvisning:                                          
  • Gør rede for overgangen fra mytos til logos omkring år 600 f.v.t. i den græske verden, bl.a. med fokus på førsokratiske filosoffer herunder Parmenides og Zenons paradokser. 
     
  • Analyser med inddragelse af bilag A Aristoteles’ syn på uendelighed og betydningen for matematik. 
     
  • Analyser dernæst Archimedes’ brug af uendelighed med udgangspunkt i hans arbejde med parablens kvadratur.
     
  • Diskuter endelig med udgangspunkt i dine analyser hvordan de antikke græske tanker om uendelighed har påvirket eftertiden. 

Bilag A: Aristoteles. Aristoteles’ Forelæsning over Fysisk I-IV. Oversat med indledning og noter af Poul Helms. Gyldendal, 1999, 3. bog, kapitel 7, s. 101 – 102.

 

Kommentarer til formuleringen:
  • Det er en overvejelse at man kan udelade begreberne fra mytos til logos, hvis rammen opleves for evolutionær, og i stedet gøre rede for den førsokratiske filosofi med fokus på Parmenides og Zenons paradokser.

unpublished

Eksempel på opgaveformulering i: Bioteknologi A og oldtidskundskab C


Overordnet spørgsmål:

Hvilke paralleller kan drages mellem den hippokratiske og moderne lægekundskabs teori, diagnosticering og behandling af epilepsi, og hvordan ser vi hippokratiske aftryk i den moderne lægekundskab?

 

Anvisning:
  • Redegør for epilepsi og sygdommens påvirkning af hjernen. Forklar desuden hvordan epilepsi behandles med lægemidler.
     
  • Redegør kort for udviklingen i sygdomsforståelsen i den klassiske græske periode og hvilken sammenhæng, der har været mellem religion og naturvidenskab i lægekunsten. Inddrag Hippokrates og de Hippokratiske skrifter.
     
  • Analyser Den Hellige Syge (A. Frøland & S. Laursen Blod, slim & galde, s. 99-115, Systime 2011-2020) med særlig fokus på hippokratiske observationelle metoder, diagnosticering og den viden om epilepsi som teksten viser.
     
  • Analyser ud fra et selvvalgt studie effektiviteten af forskellige lægemidler mod epilepsi. Vurder herunder effekten af forskellige antiepileptiske lægemidler med fokus på bivirkninger, potensen og forskellen på lægemidlerne.
     
  • Diskuter på baggrund af redegørelsen og analysen om den Hippokratiske viden om epilepsi kan sammenlignes med den moderne lægekundskabs forståelse af epilepsi.
     
  • Vurder i hvilket omfang den moderne lægekundskab og dens metoder blev grundlagt af Hippokrates.

Kreditering 

Katri Bügel Jørgensen, Christianshavns Gymnasium

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.