Im Dorf oder in der Großstadt leben? – Et forløb med mundtlighed i fokus

Forløbsbeskrivelse

Forløbet er tiltænkt tysk fortsættersprog B i 2g. Eleverne arbejder overvejende i par og i mindre grupper, hvor det skriftlige arbejde til teksterne danner afsæt til mundtlighedstræning parvis eller i små grupper.

Forløbet er 11 moduler à 95 minutter langt. Under evaluering gives der forslag til en eksamenstekst, man kan bruge til at træne eksamensforberedelse på klassen.

Eleverne skal træne det at

• læse og forstå ubearbejdede, nyere tysksprogede tekster og inddrage viden om kulturelle og samfundsmæssige forhold i Tyskland. 
• forstå talt standardsprog på tysk formidlet gennem forskellige medier
• føre en samtale på tysk om emnet, samt redegøre for og diskutere forskellige synspunkter
• træne faste vendinger, udtryk og relevante mundtlige kommunikationsstrategier

Der er fokus på at træne mundtlig sprogkompetence om tekster herunder sproghandlinger, hvor eleverne fx skal gengive, beskrive eller kommentere, som det også kræves til den mundtlige eksamen.

Planlægning / overvejelser

• Kort metodisk/didaktisk forklarende introduktion til aktiviteten/forløbet.
• Angiv elevforudsætninger, samarbejdsformer og organisering.
• Nævn gerne tvær-/flerfaglige muligheder i forløbet, og om der kan tilknyttes skriftlige opgaver/portfolio.
• Vær opmærksom på sprogbrug. Anvend sprogbrug, der kan understøtte lærerpraksis, fx: ”Læreren kan overveje...”, frem for ”Læreren skal...”.
• Angiv oversigt over eventuelle bilag til forløbet.

Aktivitetens / forløbets opbygning /tilrettelæggelse

• Undervisningens opbygning/tilrettelæggelse beskrives i lektioner/moduler og beskriver aktiviteterne.
• Undervisnings- og arbejdsformer beskrives
• Eventuelle arbejds- og refleksionsspørgsmål kan tilføjes.

Evaluering og refleksion

• Forslag til feedback og evaluering.
• Forslag til perspektivering og det videre arbejde.
• Evt. forslag til, hvordan forløbet eller aktiviteten kan udvikles, eksperimenteres med.
• Forslag til videre studier/forskning inden for emnet

Materiale

Kendetegnende for teksterne er, at de beskæftiger med tyskeres leve- og boligforhold, herunder også med diskussionen af, hvor man trives og hvor ikke i forhold livet i hhv. provinsen og i storbyen. Derudover undersøger den sidste artikel i forløbet vesttyskeres fordomme mod de østtyske delstater og berører derved nogle af de interne udfordringer, et forenet Tyskland har i dag. Læreren kan med fordel udvidet forløbet til også at se på særlige kendetegn ved de vesttyske delstater i fx Ruhr-distriktet eller på kulturelle og demografiske karakteristika ved eller forskelle mellem nord og syd.

Et bærende princip i forløbet er, at besvarelsen af tekstspørgsmål bruges som springbræt til mundtlig sprogproduktion fra det tæt stilladserede til et mere frit sprog. Derudover skal eleverne træne strategisk kompetence, dvs. anvendelsen af forskellige kommunikationsstrategier som chunks og gambitter, samt kompensationsstrategier. Forløbet giver derfor i mindre grad forslag til glosetræningsøvelser, der dog også er vigtige i forbindelse med tekstarbejdet.

Kernestof

1. Arnd Festerling, Ein Land – viele Unterschiede, deutschland.de, 05/11/2019
2. Die Sprechstunde, Stadt, Land, Flo! Dorfleben versus Großstadttrubel #Sprechstunde 02. Februar 2019, (et uddrag), 09:05-14:29 min og 16:33-19:15 min
3. Provinz, Großstadt, https://genius.com/Provinz-grostadt-lyrics (2021)
4. Sonja Brier, Apfelbäume (Kurzgeschichte), aus Großstadtgeschichte von litopian.net (Hrsg.), litopian.net/wp-content/uploads/2015/12/Die-Grossstadtgeschichten-Anthologie.pdf (2012)
5. Tabea Mirbach, „Ich bin 24 Jahre alt und war noch nie im Osten Deutschlands“, jetzt.de, 01/03/2020, https://www.jetzt.de/reise/vom-westen-in-den-osten-ein-selbstversuch

Supplerende stof

• YouTube, Deutsch lernen - In der Wohnung - Wortschatz Möbel / Einrichtungsgegenstände, uploadet af Sprachkuko – Deutsch lernen, 04/12/2019
• Youtube, So wohnen die Deutschen | Meet the Germans, uploadet af DW Deutsch, 11/11/2020
• YouTube, Provinz ­­– Großstadt (official video), uploadet af Provinz, 29/03/2021
• Silja Thoms, Unterschiede zwischen Ost und West, 2020, arte.tv, 1:17 min  

Modul 1

Forslag til introducerende ordforrådsarbejde

Hvis eleverne har brug for at blive introduceret til eller repetere grundlæggende ordforråd i forhold til at bo, til møbler og indretning, kan man bede eleverne se Sprachkukos video med gennemgang af, hvordan en lejlighed er indrettet. Videoen er lidt længere end 10 minutter men kommer rundt om relevant ordforråd samtidig med, at der lægges vægt på substantivernes køn og på udtale. Værten taler i et passende tempo og med en meget dialogisk fremgangsmåde.

Forslag til lektie

• Lad eleverne se videoen som lektie, og bed dem skrive gloser ned undervejs, der optræder med fed skrift i videoens tekstbokse. Det bliver for omfattende at skrive alle ordene med fed, så lad evt. eleverne begrænse sig til gloser fra tre rum i videoen, som de stiller op som en liste og også oversætter til dansk.
• Bed eleverne medbringe et billede af et rum i deres eget hjem til næste lektion (blandt de tre, de har taget gloser til).

Ordforrådstræning i lektionen

• Gloseøvelser: Forslag til gloseøvelser, der laves parvis, med gloserne fra de rum, eleverne har skrevet ned:
  • Sig glosen på dansk! Eleverne får 1 minut til at se på deres liste hver især, de giver nu listen til deres makker, som vælger 10 gloser og siger disse på tysk, mens eleven i stedet skal sige dem på dansk.
  • Sig glosen på tysk! Samme fremgangsmåde, men nu siges glosen først på dansk og skal oversættes til tysk.
  • Vendespil: Eleverne skriver hver 5 gloser fra deres liste på kort: ét kort med glosen på tysk og ét kort med glosen på dansk. Dernæst blandes de 20 kort, og eleverne spiller vendespil.
• Billedbeskrivelse: Eleverne skal beskrive deres medbragte billede af et rum for hinanden i par – Giv dem evt. en ny partner undervejs, så de laver øvelsen to gange. De skal bruge gloser fra gloselisten (lektien) til at beskrive men kan evt. springe de genstande over på billedet, hvor de ikke kan ordet. Giv gerne eleverne adverbier til at beskrive retninger som gloser, der gennemgås inden øvelsen sættes i gang. En del af disse gloser har de også mødt i videoen.

Hier steht/ist/sieht man...

Dort steht/ist/sieht man...

Da steht/ist/sieht man...

Daneben/darüber/dahinter/dazwischen ist...

Daneben/ darüber/dahinter/dazwischen befindet sich...

Daneben/ darüber/dahinter/dazwischen habe ich...

Daneben/ darüber/dahinter/dazwischen sieht man...

Modul 2 og 3

Videoen So wohnen die Deutschen er produceret af DW Deutsch men indtalt på engelsk med tyske undertekster. Den giver eleverne en grundintroduktion til nogle karakteristika ved tyske måder at bo på. Selvom værten taler engelsk, skal eleverne bruge de tyske undertekster til at svare på spørgsmålene, og dernæst skal de træne udtale af tysk i en synkroniseringsøvelse i grupper af 3-4 elever. Først ser de videoen og løser dernæst en sandt/falsk øvelse hertil. Når de har løst øvelserne, skal de genfortælle information fra videoen og træne brugen af gambitter.

Spielt Gambit-bingo und übt Aussagen über Deutschen

Eleverne øver ordforråd fra videoens undertekster og det at lytte til hinanden, respondere på og korrigere et forkert udsagn. De skal derfor have en bingoplade med gambitter hver, så de kan strege gambitter ud, de har brugt. Øvelsen er som sådan ikke et spil, men formen giver eleverne konkrete gloser, de fokuserer på, og træner brugen af gambitter som trædesten for samtaler.

• Paararbeit: Ihr sollt Aussagen aus dem Video über die Wohnsituation der Deutschen machen und auch die Aussagen eures Partners entweder zustimmen oder ablehnen. Ihr sollt dabei die Aussagen aus der richtig/falsch-Übung benutzen.
• Jeder von euch bekommt eine Gambit-Bingokarte und soll mindesten 6 Gambits benutzen und danach ankreuzen
• Schüler A fängt an, macht eine Aussage, und Schüler B reagiert mit einem Gambit und übernimmt dann das Wort. Bei Zustimmung benutzt man ein entsprechendes Gambit und macht dann eine neue Aussage. Ist die Aussage falsch und muss abgelehnt werden, benutzt man ein passendes Gambit dafür und korrigiert dann die Aussage.
  • z.B.
  • Schüler A macht eine Aussage: „Die Deutschen mögen keine Hausschuhe“
  • Schüler B antwortet „Stimmt nicht“ (ein Gambit, das Ablehnung signalisiert) und korrigiert die Aussage: „Viele Deutsche benutzen zuhause Hausschuhe“

Ausspracheübung: So wohnen die Deutschen | Meet the Germans  

Eleverne skal i grupper af 3-4 personer synkronisere fra 2:53 til 4:74 minutter, der er et uddrag, som handler om ting, der gør et hjem typisk tysk.

Die Deutschen synchronisieren oft Fremdsprachen auf Deutsch. Das sollt ihr jetzt auch machen:

• In der Gruppe sollt ihr die 74 Sekunden unter euch verteilen.
• Schreibt eure Sekunden vom Video ab, damit jeder von euch sie als Text vor euch habt.
• Jeder übt jetzt die Aussprache und Intonation. Unter dict.cc könnt ihr die Aussprache der Wörter nach dem Eintippen hören.
• Setzt die Geschwindigkeit des Videos auf 0,75, und übt dann gemeinsam das Vorlesen des ganzen Textes: es soll sich natürlich und fließend anhören, und ihr sollt den Ton der Moderatorin nachmachen.
• Macht eine gemeinsame Tonaufnahme von den ganzen 74 Sekunden, während das Video leise spielt (und auf 0,75 der Geschwindigkeit). Ihr müsst es wahrscheinlich einige Male machen, bevor ihr damit zufrieden seid.

Lærerfeedback på udtale?

Kategorisér gerne nogle ”lydfælder” for eleverne ved den indledende gennemgang af opgaven:

• Eks. udtalen af sch som i deutsch, quadratisch (og udtalen af qu-)
• Eks. forskelle i udtalen af ch ved ordene nicht, Licht, echt, macht, Küche, Anspruch
• Eks. at ich ikke må udtales ik: Licht, nicht, natürlich
• Eks. udtalen af ei i weiche, Bestandteil
• Eks. udtalen af z i Kellerparzellen, ziehen, umziehen
• Eks. betoningen i flerstavelsesord: Lärmpegel, Verpflichtung, Zollstücke, Bestandteil

Disse kategorier kan dernæst med fordel være fokus, når der gives feedback på lydfilen til gruppen, ligesom læreren kan kommentere på graden af fri og levende indtaling.

Modul 4

I den første tekst Ein Land – viele Unterschiede (2019) ser eleverne på demografiske forskelle. De kan læse den lille artikel på klassen, der overvejende består af diagrammer med forskelle i eksempelvis befolkningstæthed, levealder, beskæftigelse og indkomst i de tyske delstater. Dernæst skal de formidle diagrammerne for hinanden mundtligt. Før eleverne kan arbejde med tekst og diagrammer, er det vigtigt, at de har adgang til et kort over Tyskland, der viser forbundslande og hovedstader. Eleverne læser fx artiklen parvis og skriver 12 gloser ned, de mener er vigtige at kunne, som dernæst skal oversættes til dansk. Saml parrenes gloser på tysk i en ordsky, og brug ordskyen som udgangspunkt for et par gloseøvelser på klassen. Bed fx eleverne i smågrupper forklare en glose på tysk hver især, som de andre skal gætte ved at kigge på ordskyen. Brug gloserne i ordskyen til at træne kompensationsstrategier og gambitter.

Dernæst skal eleverne parvis beskrive artiklens diagrammer. Først forbereder de sig enkeltvis og dernæst præsenterer de for hinanden.

Eine Grafik beschreiben: Paarübung

• I sollt jeweils zwei Grafiken aus dem Artikel beschreiben. Ihr dürft nicht die gleichen nehmen, spricht daher kurz (auf Dänisch) darüber, welche ihr jeweils wählt.
• Bei der Beschreibung jeder der Grafiken sollt ihr folgendes berücksichtigen (Siehe Redemittel unten)
  • Ihr sollt eine kleine Introduktion zur Grafik geben
  • Ihr sollt Auffälliges kommentieren und dabei mindestens 4 Chunks aus der Liste von Redemitteln benutzen und mindestens 2 Bundesländer miteinbeziehen.
  • Ihr sollt 3 Vergleiche machen.

• Als Vorbereitung dürft ihr nur Stichwörter schreiben, keine ganzen Sätze. Benutzt bei der Beschreibung die Liste von Redemitteln.

Redemittel (Chunks)

Eine Introduktion

• Aus der Grafik sieht man + akk/, dass...
  • oder
• Die Grafik zeigt + akk/, dass…
  • z.B. Die Grafik zeigt die Bevölkerungsdichte
  • z.B. Die Grafik zeigt, dass die Bevölkerungsdichte…
• Die Grafik ist aus dem Jahr...
• Die Daten sind in … (Prozent, Euro, Alter)
• (Der Grund dafür ist, laut dem Artikel, dass...)

Auffälliges

Es fällt auf, dass...

Es ist interessant, dass…

Diese Zahl sieht man auch in Bundesländern wie…

Im Süden Deutschlands ist die Zahl…

Im Norden Deutschlands ist die Zahl…

Im Westen Deutschlands ist die Zahl…

Im Osten Deutschlands ist die Zahl…

Im Bundesland... ist die Zahl…

das Bundesland hat + akk…

Beim Vergleich

Im Vergleich zu... ist die Zahl in... höher/niedriger

Am höchsten ist die Zahl in…

Am niedrigsten ist die Zahl in…

Im Unterschied zu… liegt... höher/niedriger/auf…

Die höchste Zahl findet man in...

Die niedrigste Zahl findet man in...

Die Zahl steigt/sinkt, je weiter östlich/nördlich/südlich/westlich man kommt

Die Zahl ist höher als…

Die Zahl ist niedriger als…

(Der Grund dafür ist, laut dem Artikel, dass...)

Modul 5

Dette modul indleder det tematiske fokus på forskelle mellem livet i provinsen og livet i storbyen. Eleverne skal lytte til to bidder af podcastafsnittet Stadt, Land, Flo! Dorfleben versus Großstadttrubel (2019). Før gennemlytning og tekstarbejde skal eleverne lave gloseøvelsen til podcastafsnittet. Podcasten er eksemplarisk for tysk talestil og indeholder en del idiomatiske udtryk, det kan derfor være, man som lærer vil have flere ord på listen eller lave yderligere gloseøvelser. Det kan også være en hjælp for eleverne at se på et kort, hvor Brandenburg og Berlin ligger i forhold til hinanden.

Eine kurze Darstellung

Olli und Flo sind beide Anfang 30 und beide in Berlin geboren und aufgewachsen. Flo ist während seiner Kindheit mit seinen Eltern oft in Berlin umgezogen und hat die letzten Jahre als Teenager in einem Dorf in Brandenburg gewohnt. Olli hat seine Kindheit dagegen in dem Berliner Bezirk Neukölln verbracht, er hat aber mit Mitte 20 auch für einige Jahre in einem Dorf in Brandenburg gewohnt. Flo wohnt jetzt in Brandenburg mit seiner Familie, Olli wohnt wieder in Berlin und beide arbeiten in Berlin. In dieser Episode reden sie über Unterschiede zwischen dem Dorfleben und dem Großstadtleben. Ihr sollt euch zwei Auszüge vom Podcast anhören: von 09:05-14:29 Minuten und von 16:33-19:15 Minuten.

Teil 1: 09:05-14:29 Minuten

Hör von 09:05 Minuten bis 14:29 Minuten an, und beantworte danach die Fragen.  

• Warum hat Flo sich dafür entschieden, aus Berlin wegzuziehen?
• Flo sagt, dass er, obwohl er im Dorf wohnt, immer noch ein Stadtpatriot ist. Erkläre was er damit meint? Was ist ein Stadtpatriot?
• Kommentiere den Satz „Berlin fließt dir durch die Ader“ (10:18 Min)
• Olli erzählt eine lustige Anekdote. Wie hat er damals reagiert, als ihn eine ältere Frau aus dem Dorf eines Morgens auf dem Gehweg grüßte?
• Wie erklärt Olli seine Reaktion?
• Erkläre wie seine Reaktion ihm zufolge etwas über die unterschiedlichen Mentalitäten im Dorf und in der Großstadt aussagt.
  • Im Dorf...
  • während man in der Stadt...
• Olli erklärt den Begriff Tauschhandel: Hör dir seine Beschreibung an, und schreibe die Wörter rein, die fehlen (12:03-12.15).
  • Olli: Wir haben immer, immer unseren selbstgemachten _________________ getauscht gegen Eier vom Bauernhof ___________, und da hat der eine sich da, weiß ich nicht, den Traktor geliehen, damit der ____________ sich da die _____________ leihen kann, also das war so ___________.
• Sich Sachen von dem Nachbarn ausleihen, geht das sowohl im Dorf als auch in der Großstadt Berlin? Wie denkt Olli darüber?
• Ist Flo der gleichen Meinung? Worauf kommt es seiner Meinung nach an?
• Laut Olli trifft man sich im Dorf einfach so (z.B. um zu spielen), in der Großstadt eher nicht. Was sagt Flo dazu?

Teil 2: 16:33-19:15 Min

Hör von 16:33 Minuten bis 19:15 Minuten an, und beantworte danach die Fragen.  

11. Wie groß war das Dorf in Brandenburg, in dem Flo mit seinen Eltern gewohnt hat?
12. Warum braucht man für das Leben im Dorf einen Führerschein?
13. Warum braucht man in der Großstadt keinen Führerschein?
14. Warum hat Flo als Kind ein Schuljahr wiederholen müssen?
15. Olli nennt Berlin und Brandenburg eine Einheit. Wie reagiert Flo darauf?
16. Kannst du Flos Reaktion erklären? (guck gerne auf eine Karte)

Small Talk Übung: Wie lebst du?

Eleverne taler i grupper af 4 personer eller parvis om spørgsmålene og gerne med det krav, at de skal bruge en gambit, der signalerer anerkendelse. Skriv evt. spørgsmålene på kort, eleverne skal trække.

• Lebst du in einem Dorf, in einer Stadt oder in einer Großstadt?
• Hast du vorher anderswo gelebt?                    
• Wie und wo möchtest du gerne Leben?
• Was gefällt dir am Leben im Dorf/in der Stadt/in der Großstadt? (Mir gefällt + subjekt/, dass…)
• Was gefällt dir nicht so sehr?
• Hast du einen Führerschein? Warum/Warum nicht?
• Braucht man im Alltag, wo du lebst, einen Führerschein?
• Gibt es deiner Meinung nach, unterschiedliche Mentalitäten auf dem Land und in der Stadt? Wenn ja, welche?

Forslag til lærersamtale med eleverne om podcasten

Mængden af spørgsmål til podcasten og de forskellige temaer, Olli og Flo berører, gør det oplagt at tænke opsamlingen på arbejdsspørgsmålene som gruppesamtaler med læreren frem for en dialog på klassen. Derved kan læreren træne dialogformen med eleverne ved fx at omformulere eller bytte rundt på rækkefølgen af spørgsmålene, så elevernes forventninger til spørgerækken forstyrres. Læreren kan i samtalen også bede om uddybelser, ordforklaringer og kommentarer og således både træne den mere spontane samtale og brugen af kommunikationsstrategier, som eleverne prøves i til eksamen.

Modul 6

I dette modul arbejder eleverne med Provinz’ sang Großstadt (2021). Giv fx eleverne sangen for som lektie, de skal lytte til, men hvor de også skal læse og oversætte sangteksten. Overvej at vedlægge gloser til nogle af ord, der kan have en dobbeltbetydning eller som er meget specifikke (fx Späti).

Eleverne skal parvis løse øvelsen med at placere ordforråd, der passer på hhv. storbyen og livet i provinsen. På den måde får eleverne et overordnet indtryk Provinz’ budskab med sangen, og de forholder sig direkte til, om ordene har en negativ eller positiv betydning. Dernæst skal eleverne besvare de mere fortolkende tekstopgaver, der er komplekse i deres krav til sproglig formulering og derfor tager tid. Læreren kan have fokus på de svagere elever, mens de stærkere elever skal arbejde mere selvstændigt.  

Aufgaben zum Lied

• Fasse den Inhalt des Liedes kurz zusammen und erkläre dabei, warum die Jungs nicht in der Großstadt leben wollen.
• Beschreibe, was die Jungs an der Großstadt schlecht finden.
• Beschreibe, was die Jungs an der Provinz schön finden.
• Die Provinz gibt dem lyrischen Wir ein Gefühl von _________ und __________ (wählt zwei der Substantive unten), weil…
  • Geborgenheit, Zugehörigkeit, Freundschaft, Verwurzelung, Nähe, Sicherheit, Distanz, Entfremdung, Einsamkeit, Neugierigkeit, Spontanität, Offenheit, Unsichtbarkeit, Verlust, Abenteuerlust.
• Die Großstadt gibt dem lyrischen Wir ein Gefühl von _________ und __________ (wählt zwei der Substantive unten), weil…
  • Geborgenheit, Zugehörigkeit, Freundschaft, Verwurzelung, Nähe, Sicherheit, Distanz, Entfremdung, Einsamkeit, Neugierigkeit, Spontanität, Offenheit, Unsichtbarkeit, Verlust, Abenteuerlust.
• Das Leben in der Provinz ist für die Jungs nostalgisch, weil die Provinz auch ein Ort der Kindheit und Jugend zu sein scheint. Notiere welche Wörter im Lied diese Interpretation unterstützen.
• Kommentiere die Wahl von persönlichen und possessiven Pronomen im Lied und erkläre, wie diese Pronomen auch den Kontrast zwischen der Provinz und der Großstadt verstärken.

Über das Lied reden und Fragen-Bingo spielen

Denne øvelse er en matrix-gruppe øvelse, hvor eleverne i 3-mandsgrupper skal forberede sig sammen, og dernæst stille og besvare spørgsmål i en ny 3-mandsgruppe.

Forberedelse: Først skridt er at forsimple

Eleverne skal bruge deres skrifttunge noter til sangen i en dialogform, og det kræver derfor, at de først forsøger at forsimple skriftsproget. Ved at gøre dette arbejder eleverne samtidig aktivt med sangens indhold og ordforrådet hertil. I 3-mandsgrupper skal de udtænke 10 spørgsmål til sangen, der både er lettere for dem at stille og besvare end de svar, de har på skrift fra øvelsen før. De 10 spørgsmål skal tilsammen dække brugen af følgende spørgeord, hvoraf nogle af dem må genbruges: was, wie, warum, weshalb, wo, woher.

Denne forsimplingsøvelse kræver træning, det kan derfor anbefales at lave en opsamling på klassen midtvejs, og få et par eleveksempler på tavlen, man kan tale om, så eleverne støttes i, hvordan de skal gøre.

Samtale og Fragen-Tic-Tac-Toe!

I de nye 3-mandssgrupper skal eleverne spille Fragen-Tic-Tac-Toe, hvor de på skift skal stille hinanden deres nye spørgsmål til sangen og svare. Hver elev skal stille 4 spørgsmål med forskellige spørgeord og forsøge at få tre på stribe (3 spørgeord vandret, lodret eller på tværs). Har de stadig mod på at stille flere spørgsmål og svare, så kan man fortsætte med de spørgsmål, de ikke har stillet.

Modul 7, 8 og 9

De næste tre moduler bruger eleverne på Sonja Briers Kurzgeschichte Apfelbäume (2012). Tekstarbejdet splittes op i tre dele, hvoraf den sidste del også træner eksamenssituationen, her skal eleverne i 3-mandsgrupper nemlig være hhv. elev, eksaminator og censor. De skal ikke vurdere hinanden eller give en karakter, men de skal øve det at forholde sig spørgende, kommenterende og vurderende til tekstmateriale, samt øve præsentations- og dialogformen. Ved at lege eksamensbord får eleverne tildelt tre forskellige roller, der giver dem helt konkrete anvisninger til, hvordan de skal bruge deres sprog, og hvor det samtidig er meningsfuldt for dem også at medtænke kommunikationsstrategier.

Del 1

Eleverne skal læse første del af Apfelbäume til og med „denn ich begreife, dass ich dringend nachdenken sollte: Büllerbü oder Berlin?“. Inden eleverne skal læse teksten, er det en god ide først at lave brainstormøvelse eller lignende på klassen over ordene spießig, Kleinbürger, kleinbürgerlich, Großstadtromantik og Landromantik.

Forslag til lektie

Bed eleverne læse første del af Apfelbäume til og med „denn ich begreife, dass ich dringend nachdenken sollte: Büllerbü oder Berlin?“. Notér evt. 15 gloser til eleverne inden, der er vigtige at øve, som tilføjes læselektien og øves som en Quizlet eller lignende inden. Overvej også at indtale højtlæsning af afsnittene, så eleverne kan lytte med, mens de læser teksten, for at støtte udtale og intonation og derved lette forståelsen. I modulet skal eleverne besvare tekstspørgsmål til den første del.

Forslag til gennemgang af tekstspørgsmål

• Brug spørgsmålene til første del af Apfelbäume i en øvelse med underskriftsindsamling.
• Bed eleverne parvis om at lave spørgsmålene om til en sandt/falsk øvelse for derefter at bytte deres øvelser med hinanden.
• Brug spørgsmålene som quiz-og-byt kort.
• Brug spørgsmålene som forberedelse til gruppesamtaler med læreren.

Del 2

Lad eleverne læse næste del af kortprosaen til og med „…[…] und Eltern aller Schichten versuchen zu erklären, warum es gut ist, zu teilen” evt. parvis, for dernæst at oversætte afsnittene sammen eller som lektie. Efterfølgende skal eleverne arbejde med tekstdelen ved at færdiggøre sætningerne nedenfor, hvor de får henvisninger til ordvalg fra teksten og samtidig skal forsøge at formulere resten af sætningen med et for dem overskueligt ordvalg.

Guck in dem Text und vervollständige die Sätze. Vermittle die Gedanken der Erzählerin so vereinfacht wie möglich.

• Sie hat die Kleinstadt im Harz...
• Sie nennt Berlin...
• Sie hat eine Wahnvorstellung, und in der trägt sie...
• Sie ist noch nicht bereit für ein Leben mit...
• Von der Wahnvorstellung wird ihr so schlecht, dass sie...
• Sie findet das Großstadtleben sehr romantisch, weil...
• Sie hat in der letzten Zeit Kinder, die auf Spielplätzen spielen, beobachtet, und sie denkt, dass...
• Sie beneidet die Kinder auf dem Spielplatz, weil...
• Sie ist der Ansicht, dass Spielplätze in Berlin für die emotionale Intelligenz gut sind, weil…

Den Eindruck von der Erzählerin und ihrem Freund mündlich vermitteln

Eleverne skal præsentere hhv. fortællerens og Antons syn på den gode barndom for hinanden. De skal bruge arket unterschiedliche Haltungen im Text Apfelbäume vermitteln. Arket indeholder én gloseoversigt, der hører til fortælleren, og én gloseoversigt, der hører til Anton. Eleverne skal ud fra denne gloseoversigt formidle deres indtryk af personerne. Elevene skal strege de ord ud, de hører deres makker bruge. Giv eleverne ca. 15 minutter til at forberede præsentationen af deres person, hvor de også skal genlæse deres svar på arbejdsspørgsmålene som forberedelse. De må skrive enkelte stikord ned, men ikke hele sætninger, da de skal kunne tale ud fra arket. Overvej at lade de elever, der gerne vil det, arbejde sammen i denne forberedelsesfase.

Del 3 af Apfelbäume som eksamenssituation

Eleverne skal øve eksamenslæsning og eksamensfremlæggelse. Først skal de læse den sidste del af Apfelbäume individuelt, der i omfang svarer til ca. 0,8 normalside. Dette kan gøres som lektie, men fordelen ved at lave denne øvelse på klassen er, at man kan skabe rammer og betingelser, der efterligner en rigtig eksamenssituation. Giv eleverne ca. 30 minutters læsetid på klassen, hvor de også skal nå at slå ord op i ordbogen. Dernæst inddeles eleverne i grupper af hhv. elever, eksaminatorer og censorer, der hver får den del af arbejdsarket Apfelbäume som eksamenssituation, som er tiltænkt dem. Overvej at lade elever fra samme gruppe arbejde sammen i denne forberedelsesfase, hvis de gerne vil det. Forberedelsesarbejdet skal tage ca. 30 min. Dernæst sættes eleverne sammen i grupper med hhv. én elev, én eksaminator og én censor og har nu ca. 15 minutter til at tale teksten igennem ud fra deres rolleinstrukser. Er nogle elever usikre ved at være alene, kan rollerne sagtens realiseres som paropgave.

Modul 10 og 11

Forud for læsningen og arbejdet med den sidste tekst i forløbet kan det anbefales at se den korte reportage om forskelle mellem øst og vest i dag som supplerende stof. Reportagen Unterschiede zwischen Ost und West fra arte.tv beskriver forskelle i løn, politisk overbevisning, ligestilling, tillid til staten og fremmedfjendske holdninger, hvilket introducerer eleverne til forhold, der kan lette deres forståelse af pointer i artiklen efterfølgende. Lav evt. et arbejdsark til eleverne med de overordnet begreber og med plads til at skrive procentangivelser for hhv. øst og vest, som eleverne kan udfylde, mens de ser reportagen.

Artiklen ”Ich bin 24 Jahre alt und noch nie im Osten Deutschland” handler om studerende, der bor og studerer i den østtyske by Görlitz, og som oprindeligt kommer fra en vesttysk delstat. Også til denne artikel anbefales det at lave gloselister og gloseøvelser forud for, at eleverne skal læse artiklen. Det anbefales at dele artiklen op i to teksthalvdele.

Teil 1: bis ”...die AfD war aber besonders aktiv”.

Fragen zum Text

Beantworte die Fragen zum Text

1. Warum war Tabea Mirbach noch nie im Osten Deutschlands?
2. Welche Vorurteile hat Tabea Mirbach über die ostdeutschen Bundesländer?
3. Wo liegt Görlitz? In welchem Bundesland? (Schau auf einer Karte, um die Frage zu beantworten)
4. Warum will sie sich mit Studierenden in Görlitz treffen?
5. Wie verändert sich die Landschaft als Tabea Mirbach sich Richtung Osten bewegt?
6. Warum erzählt Tabea Mirbach uns, dass es früher 1000 Studenten mehr an der Hochschule Zittau/Görlitz gab?
7. Was studiert Damian?
8. In Görlitz sind viele neusanierten Häuser aber auch…?
9. Wie viel Miete zahlt Damian für seine 50 m2 Wohnung? Ist das günstig oder teuer?
10. Warum ist Damian nach Görlitz gezogen, um zu studieren?
11. Ist Damian in Görlitz glücklich?
12. Wie reagiert Damian auf die Aussage, dass man im Osten weniger verdient?
13. Was ist seine Erklärung dafür, dass die AfD bei den Wahlen so viele Wähler für sich gewinnen konnten?
14. Warum hat die AfD auch im Ruhrgebiet bei den Wählern Erfolg gehabt?

Forslag til gennemgang af tekstspørgsmål

• Brug spørgsmålene til første del af artiklen i en øvelse med underskriftsindsamling.
• Bed eleverne parvis om at lave spørgsmålene om til en sandt/falsk øvelse for derefter at bytte deres øvelser med hinanden.
• Brug spørgsmålene som quiz-og-byt kort.

Teil 2: “Langfristig will…” und der Rest des Artikels

Fragen zum Text

Beantworte die Fragen zum Text. Die Antworten darauf sollen später in einem Brettspiel verwendet werden.

15. Will Damian in Görlitz bleiben?
16. Welche Probleme gibt es in Görlitz?
17. Welchen Eindruck hat Tabea Mirbach von der Hochschule?
18. Warum studiert Valerie in Görlitz?
19. Wie denkt Valerie über Görlitz?
20. In welcher Weise sind junge Leute aus dem Osten anders als junge Leute aus dem Westen?
21. Kann Valerie als Student nachhaltig leben? Warum/warum nicht?
22. Wie denkt Simon über Görlitz?
23. Warum ist Simon kritisch gegenüber einer Debatte, die Deutschland in Ost- und Westdeutsche aufteilt?
24. Warum gibt es in Görlitz ein Problem mit Ärzten?
25. Welche Vorurteile sind durch ihren Besuch in Görlitz laut Tabea Mirbach abgebaut worden?

Eine Personendarstellung machen

Eleverne tildeles én person hver, som de skal udfylde informationer om på tysk. Derpå deles eleverne op i 4-mandsgrupper, og de skal nu kommunikere deres informationer til hinanden på tysk, som imens skal skrive ned i stikord. Gør det tydeligt for eleverne, at al kommunikation skal foregå på tysk. Derfor skal de bruge chunks som ”kannst du das bitte wiederholen?” og ”kannst du das bitte buchstabieren?”, hvis der er noget, de ikke helt forstår. Det er en god ide at give eleverne en oversigt over alfabetet med en anvisning til udtalen af de enkelte bogstaver på tysk i alfabetet.

Fragen als Brettspiel

Eleverne skal øve deres svar på spørgsmålene til artiklen ved at spille brætspillet Das ”Ich bin 24 Jahre alt und war noch nie im Osten Deutschlands”-Brettspiel.

Evaluering

Som afslutning på forløbet kan man lade eleverne træne det at læse en eksamenstekst og reflektere over besvarelsen af den eksamensinstruks, der skal høre til. Brug evt. et uddrag af Aline von Dratelns kommentar Der Traum vom Berlin-Bullerbü ist ausgeträumt, der Tagesspiegel 19.06.2021, som passer godt til emnet. Tilføj en passende eksamensinstruks, og giv eleverne ca. 35 minutter til at læse artiklen og ca. 15 minutter til at notere sig, hvordan de ville besvare instrukserne. Lad dem fx tale om deres tanker i grupper, og saml op på klassen.

Kreditering

Mette Brusgaard, Svendborg Gymnasium