Dokumentation

På niveau F & E skal leverne udarbejde dokumentation for arbejdet med faget. Her kan du finde eksempler på dokumentation.

Udarbejdelsen af dokumentationen har til formål at eleverne kan forholde sig til deres læring. Derudover fungerer elevernes dokumentationer som redskaber i forhold til at underviseren giver feedback til eleverne.

På niveau F og E skal eleverne aflevere tre dokumentationer. Dokumentationer kan have mange former. Der kan være tale om opgaver eller opgavesæt, som eleverne har regnet i undervisningen, temaopgaver om et anvendelsesområde, beskrivelse af og eksempler på bestemte beregninger, en formelsamling, som eleven har lavet til sig selv med egne forklaringer, eller mange andre former. Dokumentationerne kan foreligge skriftligt eller elektronisk, i form at beskrivelser, udregninger, opgaveløsninger, præsentationer, film eller andet.

Uanset hvilken form, dokumentationerne har, skal eleven demonstrere matematisk modellering af praktiske opgaver. Dokumentationerne skal kunne afleveres til læreren, og eleven skal kunne opbevare dokumentationerne og medbringe dem til eksamen, så de har mulighed for at inddrage dem i eksaminationen, hvis de ønsker det.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.