Video som redskab til den helhedsorienterede undervisning i dansk

Der præsenteres en model som understøtter designprocessen i at samtænke didaktik og teknologi.

Der er fokus på arbejdet med fagmål i dansk og portfolioeksamensform via videoproduktion og elevens udvikling fra hverdagssprog til fagsprog. 
Bekendtgørelsen stiller krav til, at danskunderviseren på eud retter sit fag ind i uddannelsens andre fag og anvender digitale medier.

At lære et fagsprog

Når elever på eud lærer fagsproget, er der forskellige veje at gå. Det er først og fremmest vigtigt, at man som underviser skaber læringsmiljøer hvor sprog har en funktion og en hensigt.

I en videoproduktion skal man som elev lære at afpasse sproget efter indhold, modtagere og formål, dvs. eleven skal kunne udtrykke sig passende i forhold til kommunikationssituationen.

It implementeres substituerende

I faget dansk tænker vi ofte i skriftlighed og skriftlige afleveringer.

Når man har en klasse med mange elever med svage basale færdigheder både i skrift og tale, det kan være pga. ordblindhed eller at eleven kommer fra et hjem med lav social kapital, kan det at arbejde med en video også give et relevant fagligt output.

Ofte vil man som underviser tænke, at den ordblinde elev skal arbejde kompenserende med en skriftlig opgave, via brug af oplæsnings- og ordforslagsprogrammer. I en kontekst med videoproduktion arbejdes der ikke blot kompenserende, eleverne kan naturligvis bruge deres læse- og skriveprogrammer undervejs i arbejdet, men der arbejdes også substituerende, på den måde, at man her sætter noget andet i stedet for skrivning, nemlig videoproduktion som ansporer eleven til brug af nogle andre kompetencer.

Substituerende it er en måde at arbejde med at anvende it som en inkluderende modalitet. Dette kan bryde med lærernes vante inklusionspraksis, som måske kan virke stigmatiserende på elever med læse- og skrivevanskeligheder, fordi de skal gøre noget andet end de andre elever. I denne læringsaktivitet skal de alle sammen gøre noget andet, kollaborativt.

Tænk som en designer, når du inddrager digitale medier

Det kan være en udfordring at planlægge en undervisning, der både skal rumme det faglige indhold, være helhedsorienteret og inddrage digitale medier. For hvordan laver man en undervisning, der rummer det hele, uden det bliver søgt eller går på kompromis med det faglige?

Designtænkning er en arbejdsproces, der kan være særligt anvendelig til at løse komplekse problemer, og kan derfor være relevant at støtte sig op af, når man skal planlægge undervisning, hvor man er bundet op på mange forpligtelser, som f.eks. bekendtgørelsen om grundfag.

Designtænkning er først og fremmest en systematik, der sikrer en god proces til at lave det gode design - i vores tilfælde et didaktisk design. Grundlæggende består en designproces af minimum tre overordnede faser: En inspirationsfase, en skabefase og en afprøvningsfase.

© Simon Valsted Grandt

Designtænkning som didaktisk model

Modellen giver i hver fase anledning til en række didaktiske overvejelser

 

• En inspirationsfase, hvor man stiller skarpt på sin udfordring og investerer tid i at forstå forudsætninger for dem, man skal designe til. Her kan overvejes:
  • hvem designer vi til/hvad kendetegner vores målgruppe?
  • hvilke udfordringer skal samarbejdet løse?
  • hvordan formulerer vi med udgangspunkt i udfordringerne et designspørgsmål?

 

• En skabefase, hvor man med udgangspunkt i den forudgående fase får ideér og udvikler sit design. Her kan overvejes:
  • Hvilke aktiviteter skal der foregå i undervisningen og i hvilken rækkefølge?
  • Hvilke arbejdsformer skal der arbejdes i?
  • Hvordan skal eventuelle grupper sammensættes?
  • Hvilket digitalt medie kan hjælpe os med at løse designspørgsmålet?
  • Hvordan stilladseres elevernes brug af det digitale medie?

 

• En afprøvningsfase, hvor man tester sit design i praksis og evaluerer på, om designet fungerer efter hensigten. Her kan overvejes:
  • Hvilke tegn for succes opstiller vi?
  • Hvad vil vi tage med os til næste design loop, så designet kan forbedres.

 

Erfaring med videoproduktion i danskundervisningen på EUC Syd

I filmen fortæller dansklærer Pia Grøn og to elever om arbejdet med videoproduktion som fremstillingsform i dansk. Videomediet er et godt alternativ til den traditionelle skriftlige aflevering og metoden kan samtidig bygge bro mellem værksteds- og danskundervisningen.

Kreditering

Simon Valsted Grandt, Konsulent, cand.pæd. i it-didaktisk design, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Karina Elsig Thøgersen, Lektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.