Historie

AI og ChatGPT har aktuelt visse fejl og problemer. Men måske indvarsler AI alligevel en ny tid for undervisning og læring.
I det tilfælde: Hvad vil AI-chatbots kunne bruges til i historiefaget?

Formålet med denne artikel er at give inspiration til studieretningsprojektet i fagene Virksomhedsøkonomi A og Historie B.

Emnet konspirationsteorier tilbyder en didaktisk og metodisk ramme til at arbejde med kernestofområdet Holocaust og andre folkedrab med historiebrugsdimensionen og problemorienterede arbejdsformer i centrum.

Artiklen giver praksisnær og differentieret inspiration til det faglige samspil i SO-projektet mellem IØ A og Historie B på baggrund af epokale problemstillinger som fx global ulighed og bæredygtighed.

Hvordan kan det obligatoriske projektforløb i historie tilrettelægges, og hvordan kan det skriftlige produkt udfoldes samtidig med, at vi vejleder og træner eleverne i den problemorienterede tilgang til faget?

Historien om Holocaust er vedkommende og vigtig at fortælle. Ved at se nærmere på forbrydelsen og den menneskelige afgrund i personlige vidnesbyrd, kan det hjælpe dine elever til at begribe tragedien.

Find ud af, hvor meget eleverne kan om historisk metode og kildekritik fra folkeskolen og styrk denne viden.

Organdonation er et fagligt relevant og aktuelt emne i historieundervisningen. Dansk Center for Organdonation har udgivet iBogen Når død giver liv – organdonation i undervisningen, der viser hvordan.   

Hvordan kunne Japan blive den stærkeste ikke-europæiske imperiemagt i starten af 1900-tallet, og hvordan fremstilles landets dramatiske historie i nutiden? Find et forløb med fokus uden for Europa og USA her.

Artiklen fokuserer på fagenes fællesmængder, identificerer faldgruberne og anviser forskellige muligheder i det faglige samspil med Afsætning A og Historie B i SOP.

Nyhedsbrevet indeholder bl.a. informationer om rammer og praksis for det nye kernestofområde i den justerede læreplan samt generel inspiration til planlægningen af historieundervisningen i det kommende skoleår. 

Om ny læreplan, hvor holocaust og folkedrab indgår er publiceret - og om nye materialer på emu, igangværende udviklingsprojekter, FIP 23, Virtuelle fyraftensmøder og nyt fra den faglige forening.

Artiklen rammesætter, hvordan man kan forberede eleverne på at gå til prøve i Historie B. Den belyser overvejelser og refleksioner, som man kan gøre sig, når man sammensætter sine materialesæt til prøven.

Kan computerspil gøre os klogere på historien? I dette tværfaglige forløb undersøger vi vietnamkrigsspillet ’When I Was Young’ ud fra dansk- og historiefaglige metoder og tilgange.

Hvordan har kampene for ligestilling udspillet sig i Danmark, England og USA i 1800-1918, og hvordan udspiller de sig fortsat? Det undersøger forløbet i fagligt samspil mellem engelsk og historie i 3.g.

Nyhedsbrev om bl.a. studieområdeprojektet, den obligatoriske projektopgave i historie, en kort orientering om regeringens handleplan mod antisemitisme samt datoerne for en række virtuelle fyraftensmøder i 2022.

Find inspiration og støtte til at udvikle eller bevare et godt arbejds- og undervisningsmiljø med ytringsfrihed for både lærere og elever.

Rollespil er en motiverende vej til undersøgende og problemorienteret historieundervisning, der understøtter elevernes udvikling af historisk empati.

"Fag og fremtid" er et brætspil om faget uden for klasserummet og efter studentereksamen. Spillereglerne læses på et minut, og man er klar til at spille, når pladen er printet og spørgsmålene klippet ud.

Den 12. oktober fejres Columbus’ opdagelse af Amerika verden over. Ikke alle steder er man lige glade for Columbus.
Arbejd med globale kompetencer ved at lade eleverne fremføre forskellige syn på Columbus

Fake News, nyhedsfeed, ekkokamre, konspirationsteorier, demokrati, Facebook, Instagram og Google. Hvordan hænger de sammen? 

Dette forløb er et forslag til, hvordan man kan aktualisere historiefaget på HHX ved at undersøge, hvordan virksomheder bruger historien.

Gør eleverne mere bevidste om faglige begreber i historie og få dem til at skærpe deres begreber og udtrykke sig mere præcist i historietimerne. Læs om hvordan og brug det vedhæftede skema i din undervisning. 

I dette forløb sætter forfatter Peder Frederik Jensen fokus på forskellige dimensioner og aspekter af ulighed – og hvordan de i en praktisk social kontekst i høj grad er overlappende og gensidigt afhængige.

Kom omkring vikingetiden, og sæt fokus på Danmarks tilblivelse - og bring samtidig andre centrale faglige mål og kernestof i spil.  

Columbus’ opdagelse af Amerika førte til voldsom udveksling af kultur, varer, epidemier og planter - kaldet “The Columbian Exchange”. Dette forløb undersøger konsekvenserne af denne tidlige globalisering.

Dette nyhedsbrev indeholder bl.a. informationer om den obligatoriske projektopgave i historie samt lidt om et kommende tværfagligt udviklingsprojekt i forbindelse med studieområdeprojektet.

Med et Escape Room kan man aktivere elever både virtuelt og i almindelig undervisning. Denne guide handler om, hvordan det gøres i OneNote med udgangspunkt i Den Kolde Krig. 

Dette flerperspektiviske forløb handler om slavenarrativer og andre narrativer, der gør krav på den samme fortid. Desuden ses på, hvordan slavenarrativer i dag bruges politisk og identitetsmæssigt.

Revolution får os til at tænke på voldsomme begivenheder, der fundamentalt forandrer samfund. Men hvad er revolutioner, hvordan opstår de, hvordan forandrer de verden – og for hvem? Det handler dette forløb om.

Denne artikel kortlægger internettets udvikling fra offentligt til privat og rejser spørgsmålet: Kan internettet igen blive et offentligt gode?

Få elevernes mundtlige og kommunikative evner i spil. Styrk deres mundtlighed på flere forskellige måder og gør dem klar til eksamen. Få tips og gode råd i denne artikel. 

Er du lærer eller leder i grundskolen, på erhvervsuddannelserne eller på en af de gymnasiale uddannelser kan du finde inspiration til at håndtere svære samtaler eller undervisning om kontroversielle emner og kritisk tænkning. 

Sex, religion, køn, etnicitet og ytringsfrihed er eksempler på kontroversielle emner. At kunne håndtere kontroversielle emner og kritisk tænkning er en central færdighed i et samfund med frihed og folkestyre.

I denne artikel findes inspiration og materialer til, hvordan du som leder kan sætte arbejdet med kontroversielle emner på dagsordenen.

Her kan du finde inspiration til en række digitale ressourcer og motiverende læringsaktiviteter, som du kan bruge i din virtuelle historieundervisning på hhx.

Dette nyhedsbrev indeholder informationer om skoleårets FIP-tema, evaluering af faget efter det første reformrul og fagets rolle i SOP, elevproduktioner i forbindelse med GDPR, webinar om innovation i historie samt lidt om skoleåret i lyset af covid-19.

Hvad vil det sige at undervise i historiebrug – altså hvordan mennesker bruger historie, hvad de bruger den til, og hvordan dette kommer til udtryk?

Artiklen peger på muligheder i virtuel historieundervisning - og giver gode råd til engagerende virtuelle seancer og læremidler.

Elever, der har brug for ekstra støtte til at gennemføre deres ungdomsuddannelse kan få specialpædagogisk støtte (SPS). 

I anledning af 75-året for Danmarks befrielse udsender Børne- og Undervisningsministeriet podcastserien ’Befrielsen’ til brug i undervisningen. Befrielsen omhandler tiden før, under og efter Danmarks befrielse i 1945. 

Hvordan formes vores erindring om fortiden? Hvad husker vi og hvad vil vi helst glemme? Hvilke konsekvenser har ”glemslens politik” for det enkelte menneske og for vores samfund?

Retsopgøret i 1945 var tæt forbundet med besættelsens konflikter, og repræsenterede således et kompromis mellem de etablerede politikere og modstandsbevægelsen.

Hvad er formålet med vores fælles fortællinger om fortiden? Historien om de danske jøders hjemkomst efter befrielsen er et godt udgangspunkt for identifikation af en række erindringshistoriske problemstillinger.

Retsopgørets hovedlov, det såkaldte straffelovstillæg, blev endeligt vedtaget i juni 1945,  og fulgte nøje Frihedsrådets anbefalinger fra pjecen "Naar Danmark atter er frit" (november 1943).

Se dokumentarfilm fra 1949 på Filmcentralen om oplevelsen af at være tysk flygtning i Danmark. Optagelsen varer 40 minutter.

Befrielsen har stadig aktualitet og relevans, fordi perioden stiller skarpt på politiske og personlige følgevirkninger af krig og konflikt. Det er befrielsens virkningshistorie, som er i fokus i dette materiale

I hvor høj grad havde den illegale presse indflydelse på folkestemningen under besættelsen? De illegale blade er et naturligt fokuspunkt, når man beskæftiger sig med besættelsen og befrielsen.

Hvordan Danmark håndterede internering af de tyske flygtninge - herunder reference til aktuelle diskussioner (historiebrug).

Befrielse og magtvakuum: Hvem besad magten? De sidste måneders besættelse.

Forløb om erindringssteder, monumenter og gravpladser for tyske flygtninge.

Befrielsesregeringen var et kompromis og der kom valg i oktober 1945. Der var krav om retsopgør allerede under besættelsen fra alle dele af modstandsbevægelsen og fra Frihedsrådet.

I artiklen følger nogle eksempler på, hvordan man kan arbejde med innovation i hhv. en faglig og didaktisk kontekst i gymnasiet i faget historie. 

Befrielsen er en podcastserie om før, under og efter Danmarks befrielse fra Nazityskland i 1945. 

Anton Hansens unikke bladtegninger fra sommeren 1945 fortæller om hverdagen under besættelsen. Og om det afsavn, den frygt og usikkerhed, der satte et livslangt præg på de danskere, der gennemlevede krigen. 

I 2020 var det 75-året for Danmarks befrielse. Samtidig var det også 75 siden, at store grupper af tyske flygtninge ankom til Danmark, mens de mange jøder, der måtte flygte under besættelsen, vendte hjem. 

Her finder du forslag til digitale ressourcer og inspiration til planlægning af undervisning.

Videooplæg om Den Videnskabelige Basismodel og fagligt samspil ved Esben Nedenskov Petersen og Jens Ditlev Hansen. Materialet er udarbejdet i forbindelse med FIP 2018.

Ny Viden Om-udgivelse præsenterer et overblik over, hvordan skolens ledelse og det pædagogiske personale kan arbejde målrettet med at mindske forstyrrelser fra digitale teknologier i skoledagen.

Digitale enheder giver mulighed for at differentiere og tilrettelægge varieret og motiverende undervisning. Samtidig følger dog en risiko for, at teknologierne udgør en distraktion – at der opstår digital støj. 

Et nyt krav i læreplanen er, at eleverne skal ”opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden”. Det giver fremragende muligheder for, at eleverne kan arbejde undersøgende og innovativt skabende, og for refleksioner om, i hvilken grad vi kan lære af historien.

Kontrafaktisk historie er en subdisciplin i historie, hvor man forestiller sig, hvad der ville være sket, hvis en bestemt situation var faldet anderledes ud. Fx hvis Hitler var blevet myrdet ved attentatforsøget i 1944. Kontrafaktisk historie kan skærpe elevers fokus på sammenhænge og være en anderledes og motiverende tilgang til historie. Egner sig desuden fint til repetition. 

Traditionel kildekritik et godt redskab over for internetvirkeligheden, men den kan med fordel opdateres, så fokus også rettes mod nettets særegne problemer og faldgruber.

Kontrafaktisk historie er en subdisciplin i historie, hvor man forestiller sig, hvad der ville være sket, hvis en bestemt situation var faldet anderledes ud. 

Variér din undervisning med rollespil. I de senere år er bevidstheden om affektive elementers betydning for læring steget. Hér får du redskaber til at afvikle rollespil på ca. to moduler.

Grænseforeningen står bag undervisningssitet ietGrænseland.dk til ungdomsuddannelserne. Sitet stiller skarpt på adskillige aspekter af genforeningen.

Elevambassadørerne faciliterer meningsfulde kulturmøder i undervisningen.

Årets FIP-kursus havde fokus på innovative kompetencer og karrierelæring. Desuden var der oplæg og gruppedrøftelser om projektopgaven.

Med den nye gymnasiereform er innovationskravet skrevet ind i alle fag. Men hvordan skal man gribe dette an i praksis og få det bedste ud af innovation? Denne artikel fokuserer på, hvordan man kan arbejde med innovation i historiefaget på ungdomsuddannelser.

Den 15. juni 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Genforeningen aktualiserer temaer som grænsesætning, national identitet, historiebrug og mindesmærker.

Styrelsen for It og Læring lancerer et nyt og forbedret Unilogin den 18. februar 2020. 

Det nuværende Sønderjyllands tilbagevenden til Danmark – Genforeningen i 1920 – er formentlig et emne, der sjældent behandles selvstændigt i historieundervisningen. Begivenheden står dog centralt i den nationale fortælling, og 100-års jubilæet og markeringerne heraf rummer en række muligheder for at tage den under behandling.

Den 15. juni 2020 markerer 100-året for genforeningen med Slesvig. Her er et bud på, hvordan genforeningen kan bruges i undervisningen i de forskellige uddannelsesretninger.

At tage fat i historisk metode i en gymnasieklasse kan være en uoverskuelig opgave. Skal man gøre det som et selvstændigt forløb? Skal man integrere det i undervisningen? Og hvornår skal man begynde på det?

Konflikter skal forebygges, håndteres og efterbehandles. På emu.dk kan du finde nye materialer til grundskoler og ungdomsuddannelser, der understøtter arbejdet med at sikre et godt undervisningsmiljø for alle elever.

I undervisningsfaget historie står historisk metode centralt. I det følgende gives der en kortfattet introduktion til nogle af de elementer som historisk metode indeholder.

Ny Viden Om-udgivelse til både grundskolen og gymnasiet samler og formidler forskningsbaseret viden om klasseledelse.

Denne Viden Om-udgivelse formidler forskningsbaseret viden om klasseledelse, der er betegnelsen for de handlinger, en lærer løbende foretager sig for at udvikle eleverne både fagligt og socialt.

Alle forløb vil på forskellig vis kunne inddrage arbejde med fagets metode og skriftlighed, ligesom de fleste af de foreslåede forløb rummer gode muligheder for samspil med andre fag, både i forbindelse med studieområdet og toning af faget i forhold til en konkret studieretning.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er emus nye podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Gymnasielyd er en podcast-serie, hvor du kan lytte til de udviklingsdiskussioner, der foregår blandt forskere, ledelser og lærere i den danske gymnasieskole.

Denne artikel præsenterer links til relevante materialer og en skitse til, hvordan et forløb om begivenhederne i 1920 kan belyses i en multiperspektivisk og innovativ historieundervisning.

Erindringssteder og mindekultur er vigtige for vores kollektive erindring. Her finder du en artikel om om erindringskultur samt en række modeller beregnet til analyse af forskellige former for erindringssteder.

I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. 

Digital dannelse i historie handler grundlæggende om at tage de nye medier ind, men også om at vende tilbage til historiens klassiske dyder – på en fokuseret måde. 

Forløbet arbejder med konkrete råd til tjek af nyheder på nettet, så eleverne kan blive mere kritiske mediebrugere. og lærer at reflektere over, hvad der skaber falske nyheder.

Vodcasts og andet materiale til understøttelse af arbejdet med forskellige digitale kompetencer og digital dannelse.

Læsning i historie er svært. Fagets tekster bruger ofte vanskelige begreber, og der er meget, som eleverne skal huske. Det er derfor en god idé, hvis læreren arbejder eksplicit med faglig læsning.

"Lav et spil med fokus på den viden, I har tilegnet jer i de forskellige fag indtil nu". Sådan lyder opgaven til eleverne. Resultatet kan fx bruges til Åbent Hus eller orienteringsaftener.

Hvordan økonomiserer du din tid, når du vejleder elever? Der er mange måder at få vejledning til at være en frugtbar proces. Nedenfor præsenteres en række konkrete gode råd om vejlederrollen i fagligt samspil.

Styrk elevernes historiske viden og digitale dannelse ved at sætte dem til at analysere og diskutere historiske temaer på et netbaseret forum. Temaet kan fx være årsagerne til den kolde krig.

Formidling, formativ evaluering og digital dannelse er i fokus i dette forløb, hvor eleverne udarbejder it-produkter inden for temaet "De europæiske opdagelser".

Falsk historie er et lige så stort problem som Fake News. Med Claire Wardles skema til klassificering af kilder/hjemmesider kan eleverne få styr på forskellige former for falsk historie. På den måde kvalificeres elevernes digitale dannelse. Aktiviteten, som tager ca. 90 minutter, egner sig til alle niveauer i faget historie på gymnasiale uddannelser.
 

Historien bliver levende, når eleverne laver innovativt feltarbejde. De arbejder med den virkelige problemstilling, så det lokale museum måske kan forbedre sin formidling. 

Cæsar, Columbus og dronning Victoria er blandt aktørerne i dette forløb om verdenshistoriens imperier. Det handler om imperiers opbygning, vedligeholdelse og forfald, og der inddrages imperieteori.